Den traditionelle julefrokost – som mormor lavede den!
Jingle bell, jingle bell – klokkerne ringer, lysene glimter og danseskoene pudset. Julefrokosten kalder på os alle, og minder om en tid på året, hvor der skal fejres, synges, og ikke mindst spises og drikkes. Det kan være, at som du læser dette, har besluttet dig for, at der skal naturligvis være en julefrokost. Det hører sig selv. Næste overvejelse for dig og jer er så; skal det være en traditionel julefrokost eller en moderne? For en mere moderne julefrokost, læs da videre på vores andet indlæg her på siden (Moderne julefrokost), men hvis det er den traditionelle du går med, så læs roligt videre! Desuden vil festogdej.dk selvfølgelig også fortælle, hvordan vi kan hjælpe til med jeres julefrokost, og hvad vi kan gøre for at det bliver en julefrokost, som muligvis er traditionel hvad angår maden, men bestemt ikke traditionel hvad angår alt andet!
Hvad hører der sig til en traditionel julefrokost?
Så hvad kendetegner egentlig en traditionel julefrokost? Hvordan adskiller den sig fra andre mere moderne af slagsen? Først og fremmest er den kendetegnet ved en fast og stram opbygning ift. menuen. En traditionel julefrokost strækker sig over mange timer, og derfor er der også plads til mange forskellige retter. Man kan inddele en traditionel julefrokost i 3 dele; det kolde bord, det varme bord og desserten. Hvor mange retter man så ønsker at servere på én gang, det bestemmer man selv.
Første omgang
En traditionel julefrokost bør altid starte med det kolde bord, og allerhelst fisken. Når det kommer til fiskedelen, er der her nogle fiskeretter, som næsten er uundgåelige: fiskefileter, rejer og selvfølgelig sild. Særligt sidstnævnte må siges at være uundværlig og svær at komme udenom til langt de fleste julefrokoster – om denne så er traditionel eller ej. En anden vigtig bestanddel af julefrokosten er selvfølgelig snapsen – om man så drikker den eller ej – og denne iskolde og stærke drik, går utrolig godt til særligt silden. Når det kommer til silden, kan der med fordel både serveres de traditionelle stegte sild, men man kan med fordel også servere hvide- samt marinerede sild.
Der hører sig også tilbehør til de kolde fisk, men selvfølgelig også de lune fiskefileter. Det kan være æg til rejerne, hjemmerørt karry- og æggesalat til silden og lidt grønt og remoulade til fiskefileten. Det hele bør serveres på et godt stykke rug- og franskbrød.
Anden omgang
Efter det kolde bord med fisk, bevæger julefrokosten sig videre til de lune retter. Her kommer de mørke juleøl virkelig til sin ret, for det er nu, at det saltede og tunge kød bør komme på bordet. Det er naturligvis medisterpølsen, flæskestegen, den lune and, de varme frikadeller og selvfølgelig den lune and. Tilbehøret hertil er mangfoldigt, om end også tungt, så overvej lige igen at få sat nogle kolde, mørke øl klar. Der bør være brunede kartofler, hvide kartofler, lun rødkål, stegte champignoner og varm grønlangkål. Der er altså nok at se til for den spisende gæst, og kan her nemt forstås, hvorfor en traditionel julefrokost gerne strækker sig over mange timer – ganske enkelt fordi gæsterne ved bordet bør tage sig nogle små spisepauser undervejs, strække benene og trække lidt frisk luft. Nogle anretter også lidt lette salater her, for at opveje det fedttunge mad, der ellers serveres. Snapsen begynder for de fleste også at virke en anelse malplaceret, og virker altså mest hensigtsmæssig til de indledende, kolde retter. Der vil selvfølgelig også være de, som insisterer på, at snapsen skal flyde hele julefrokosten i gennem – så må det selvfølgelig tilgodeses. Men glem endelig ikke de kolde, mørke øl.
Tredje omgang
Nu er den traditionelle julefrokost nået til tredje og sidste omgang. Man godt regne med, at bordets spisende gæster er godt og grundigt mætte på nuværende tidspunkt, hvorfor sidste omgang da traditionelt set også bør være en sødere omgang, med mad, der glider lidt nemmere ned. Det er fx her, at mange serverer risalamande. Om end risalamande i sig selv er en tung, flødeholdig ret, så er den dog sød og for de fleste også forbundet med en mandelgave, så festen her også får et mindre festligt indslag. Det plejer at motivere de fleste, og man kan med fordel overveje at droppe kirsebærsovsen, da denne ofte bliver overflødig. Men for nogle, kan det også være næsten lig helligbrøde, hvis man dropper denne. Det er smag og behag.
Risalamanden kan akkompagneres med lidt søde sager i form af slik og kager, der kan stå fremme på bordet under resten af festen.
Festogdj.dk til den traditionelle julefrokost?
Traditionel julefrokost eller ej; enhver julefrokost er en fest, og til en fest hører der sig musik til. Hvorfor ikke lade festogdk.dk være jeres musikalske indslag i form af en erfaren og juleglad DJ, der passende kan bruge sin energi på lys, lyd og musik, alt imens i og jeres gæster holder fokus på at komme igennem de mange fantastisk lækre juleretter! Vi tilpasser naturligvis vores musikalske program efter jeres ønsker, og vi finder lige præcis den DJ, der passer bedst til jeres behov.
Det vil være muligt, og ikke mindst oplagt, at I koordinerer med DJ’en før jeres julefrokost. Én ting er program og musikønsker, noget andet er det praktiske i forhold til opstilling af udstyr og nedtagning af samme. Det er selvsagt noget vi gør kvit og frit!
Skal vi finde en DJ til jeres julefrokost? Kontakt os i dag på 30 20 57 09 eller på booking@festogdj.dk.
Vi glæder os til at spille til jeres julefrokost!